Mangler du strøm?

Der kan være mange grunde til, at strømmen er væk. Ofte kommer strømmen igen lige om lidt – over 80 % af alle berørte kunder får strømmen igen i løbet af en halv time.

Når strømmen går, er det en god ide at følge vores korte tjekliste herunder. Mangler du stadig strøm bagefter, skal du ringe til os på 7518 8279

  1. Er dit HFI/HPFI-relæ slået fra? Tjek at dit relæ står på 1 eller ON. Hvis relæet er slået fra, har du ingen strøm
  2. Er sikringerne i din el-tavle sprunget? Udskift de sikringer, der evt. er sprunget
  3. Slår dit HFI/HPFI-relæ fra, når du tænder det? Prøv at afbryde alle dine sikringsgrupper (dvs. slå alle sikringer fra), slå relæet til og tænd dine sikringsgrupper igen. Slår dit relæ fra igen, når du tænder dine sikringsgrupper? Så skal du kontakte din elektriker
  4. Slår dit HFI/HPFI-relæ fra, som det skal? Test om relæet slår fra ved at trykke på test-knappen
  • Slår det fra, så er der strøm til dit relæ. Derfor skal du kontakte din elektriker, hvis du stadig mangler strøm i huset
  • Slår relæet ikke fra, når du trykker på test-knappen? Tjek om du kan se tal i displayet på din elmåler. Kan du det, men har du stadig ikke strøm, skal du kontakte din elektriker
  • Kan du ikke aflæse noget i din måler? Tjek om din nabo har strøm og se på driftstatus her, om der er el-problemer i dit område 

 

keyboard_arrow_up