Flexafregning

Har du et årligt el-forbrug på under 100.000 kWh (typisk private el-kunder), vil du senest i slutningen af år 2020 kunne blive afregnet time for time, når du bruger strøm. Det kalder vi flexafregning. Det betyder, at dit strømforbrug vil blive registreret time for time, og at du derved får mulighed for at betale det, din strøm koster i den time, du bruger den.

Tre ting skal være på plads, før du kan blive flexafregnet:

Du skal have en fjernaflæst el-måler (det har alle i Evonets område i dag)
Vores systemer i Evonet skal kunne håndtere at modtage el-data time for time
Din el-leverandør skal også kunne håndtere el-data time for time og tilbyde en el-aftale, hvor prisen ændrer sig på timebasis.

Hvornår kan du blive flexafregnet?

I Evonet arbejder vi lige nu på at klargøre vores IT-systemer, så du som kunde mærker mindst muligt i overgangen til flexafregning.

Vi konverterer de første kunder over på flexafregning 1. marts 2019, og de sidste kunder vil være konverteret 1. december 2020. Udvælgelsen af, hvilke kunder der først bliver konverteret, sker via en vilkårlig og anonymiseret udvælgelse i vores IT-systemer, da vi lovgivningsmæssigt ikke må gøre forskel på vores kunder.

Se også ’Seneste Nyt’.

Vil du vide mere om flexafregning?

Læs mere om flexafregning i vores Q&A eller på Energinets hjemmeside.

keyboard_arrow_up